Forum

Jeg har meget svært ved at komme med et velargumenteret bud - Netop fordi jeg selv ikke kan tage stilling til det.

Videnskabeligt set er det forholdvist simpelt, at da man ikke kan bevise hans eksistens, findes han ikke.

Man kan derudover naturligvis argumentere for, hvad gud egentlig er. Mange har brug for noget at tro på - Mange er endda blevet kureret fra diverse sygdomme uden en videskabelig forklaring.
Det er sandsynligt, at disse personer bare har været heldige, men det er bevist at en positiv tro og en kampgejst forøger sandsynligheden for at overleve sådanne sygdomme og sitationer betydeligt.

Så om gud eksisterer som en "person" eller en ting der har fysisk eller på anden måde direkte magt over ting, tror jeg ikke.
Jeg vil derimod mene at man sagtens kan argumentere for, at idet han er i folks tro og tanker, får man ham til at eksistere i os alle.

Det kan også perspektiveres over i andre religioner (omend deres gud ikke nødvendigvis er den samme som vores).
Dybt religiøse mennesker over hele verden gør ting - positive og negative - som folk uden religion aldrig ville gøre. De er direkte drevet af et forbillide, de aldrig har set eller hørt.

Jeg mener derfor bestemt at gud eksisterer på et mere eller mindre abstrakt plan, selvom vi ikke kan se, høre eller mærke ham.

Der er nogle videnskabsmænd som sætter Gud i forbindelse med Big Bang, der var nogle hendelser som de mener skete lige før Big Bang som ikke kan forklares, og dertil siger de så at der kan have været sket guddommelig indgreb.

Man kan reelt ikke sige noget om hvad der skete før the big bang. Det der er det reelle problem i det du omtaler er at fysikken behandler årsag-effekt sammenhænge. Det kan man ikke bruge til at forklare den første hændelse i verden, fordi det er en effekt uden årsag. AT sige at det er guddommelige indgreb er lidt at læse for meget ind i det. Det eneste vi ved er at det må være sket, men fysik kan ikke sige hvorfor og hvordan.

"Videnskabeligt set er det forholdvist simpelt, at da man ikke kan bevise hans eksistens, findes han ikke." - Balmer

Simpelt, vil jeg umiddelbart ikke kalde det.

Du har ret i at vi ikke kan bevise guds eksistens, på den anden side kan den heller ikke modbevises.

Du kender sikkert David Humes eksempel med de sorte svaner:
På Humes tid mente man ikke at der fandtes sorte svaner, da alle hidtil observerede svaner var hvide. Hume mente dog at det stadig var muligt at der kunne eksistere sorte svaner.
Da briterne, relativt kort tid efter, opdagede New Zealand, blev Humes teori således bevist, da man, på New Zealand, fandt sorte svaner.

Dermed vil jeg ikke sige at man kan argumentere for guds eksistens,
men at man ikke kan argumentere for hans mangel på eksistens.



Derudover mener jeg kun man kan bevise guds eksistens på det mentale plan, da gud jo optræder i folks bevidsthed. Hvis gud ikke gjorde det, var denne tråd aldrig blevet oprettet.

I det fysiske plan kan jeg ikke se hvorledes man kan svare på det, da jeg ikke mener man kan vurdere en subjektiv teori, objektivt.
Vi har jo aldrig observeret gud, uden at det har involveret tro, hvilket øjeblikkeligt har gjort det subjektivt og derfor ubrugeligt, som grundlag for et objektivt bevis på guds eksistens.

Videnskabeligt set er en teori om noget vi ikke kan måle eller bekræfte på nogen måde en teori om absolut ingenting... Rent filosofisk kan vi selvfølgelig sige at vi ikke kan modbevise noget, men videnskab benytter sig af et begreb der hedder positivisme. Det betyder mere eller mindre at vi kun tror på det vi kan teste "positivt", altså bevise at det er her. Da der ikke er lavet nogen eksperimenter der beviser guds tilstedeværelse må konklusionen indtil videre være at han ikke eksisterer, indtil nogen laver et eksperiment der beviser at Gud rent faktisk findes. Men indtil videnskaben leverer andet end entydige resultater der tyder på at Gud ikke findes, er Gud ikke accepteret indenfor videnskab. Simpelt som det.

Jeg mener heller ikke at Gud findes før det modsatte er bevist, men overvej hvad det vil betyde for verdenen hvis mennesket ikke havde opfundet Gud.

Tænk blot på de gange man selv har bedt om et lille mirakel, hvor vi derved henvender vi os til Gud. Der er rigtig mange mennesker, som tror på det guddommelige og får håb om bedre tider når det går skævt for dem. Der er situationer hvor det menneskelige ikke kan gøre noget, her snakker jeg bl.a. sygedomme osv. hvor visse mennesker vælger i stedet at tro på det umenneskelige og skaber derved et håb, om det så er sundt at leve på et falsk håb eller ej, det kan man altid diskutere.

Samtidig skaber religion så meget oprører rundt i verdenen. En stor del af de krige som finder sted, har en vis relation til religion.

Jeg siger derved, at det er svært at bedømme om vores verden vil blive bedre uden troen på Gud.

Hvis videnskab bygger på det princip, hvordan vil du så forklare at Einsteins relativitetsteori er accepteret?
Den virker mest sandsynlig, men er aldrig blevet bevist helt konkret.

Nej, grunden til at den er accepteret, er at vi endnu ikke har modbevist relativitetsteorien.

Hvis det skal være på den måde, så kan vi lige så godt gå tilbage og bo i huler. Vi har ikke bevist andet her i verden end at en stenkølle gør satans ondt at få i hovedet... og så lidt matematik ved siden af. Relativitetsteorien er lige så velunderstøttet som Newtons tyngdelove, som jo heller ikke er bevist, fordi man intet kan bevise i fysik... En million eksperimenter der underbygger ens teori betyder intet hvis man kan finde bare et der modbeviser ens teori. Så det kunne du for den sags skyld sige om alle videnskabelige teorier.

Ja, du har helt ret i.
Jeg elsker filosofi og min tankegang er dermed ofte også derefter.

Nu er det heller ikke således at jeg forkaster alle videnskabelige teorier eller går rundt og forestiller mig at intet eksisterer. Jeg nyder dog at lege med tanken

Men egentlig var det bare min måde at bevise på at man heller ikke uden videre kan afgøre guds eksistens eller ikke-eksistens.

"Absence of evidence is often evidence of absence". Hvis der ikke er nogle beviser på at noget finder sted, eller har fundet sted, er det oftest fordi der faktisk ikke er noget. Der er ingen beviser på at Gud eksisterer (Sandt, der er heller ingen beviser på de modsatte), men det er mest sandsynligt at noget man ikke kan finde nogen som helst beviser på, ikke findes. Hvis jeg f.eks. slår 200.000 gange ud i luften foran mig er det ved at være ret klart for mig at der ikke er nogen foran mig. Dog kan jeg jo ikke vide om det samme vil ske gang nummer 200.001, men det må være det der bliver min antagelse. For øvrigt synes jeg også rigtig godt om filosofi.

Da gud er defineret meget forskelligt og i mange tilfælde ligeledes meget vagt, kan man ikke direkte argumentere for, om han eksisterer eller ej.

For eksempel er nogen af den tro, at gud findes oppe i himlen, hvor han kigger ned på os - Denne idé kan nok hurtigt forkastes. Andre mener, at gud er i os alle, og at han ikke kan ses, mærkes eller føles.
Sidstnævnte vil aldrig kunne bevises eller modbevises, hvilket vel netop må betyde, at gud findes for dem der tror på ham, og at han ikke eksisterer for andre

Hvis man hverken kan se, mærke, eller føle ham, er det ikke andet end en idé om ingenting.

Et andet argument for Guds eksistens er det der nogen gange kaldes "finjusteringen" af universet. Altså at der faktisk blev skabt galakser, stjerner og planeter. Ekstremt små ændringer ville have resulteret i kaos. En ting er at universet har disse elementer, men at der samtidig er mulighed for livs opståen visse steder i universet er helt fantastisk.
Chancerne for at dette ville ske er ufatteligt små! Derfor mener mange at der må have været en styrende magt, til at "målrette" universet, således at livet kunne opstå og i sidste ende tilbede denne magt som Gud.

Et problem ved dette argument er dog at det er så godt som umuligt at beregne sandsynlighederne for at disse ting ville ske, da det kun er sket én gang, så det bliver næste kun tankeeksperimenter man baserer det på.

I denne tro er han jo netop også kun en følelse - nærmest alene et andet ord for "held og lykke". - Hvis tingene tilfældigt falder positivt for dig, vil du skulle takke gud.

gud bevare danmark

Hej! Jeg fandt for ikke længe siden en religion der virkelig passer til mig og det blev Islam. Prøv kig på den her hjemmeside www.thedeenshow.com

når folk snakker om, at gud ikke eksisterer, hvordan er vi så blevet til og hvordan er noget så blevet til?? ''et hvert hus bygges jo af en eller anden'' hvis der ikke har været en til at starte de små celler som har ført til planter og dyr osv, så havde der intet været i dag. og hvordan ville big bang være opstået uden en skaber der ville have sat det i gang?? når nogen snakker om darvins teori, så HUSK, han kaldte den selv for en teori, men troede faktisk selv på, at en højere magt har skabt det hele.

Jesus. Den her tråd er tre år gammel. Men Ciliahenriette fik mig desværre så meget op af stolen at jeg var nødt til at logge ind og svare.

Forestil dig at der sidder en abe med en skrivemaskine og taster på tilfældige taster. Det kommer der sandsynligvis noget rod ud af. Jo flere aber, jo større er sandsynligheden for at en af dem, ved et tilfælde, kommer til at taste shakespeare's samlede værker. Men hvis der nu var uendelig mange aber, så ville sandsynligheden for at mindst én af dem tastede shakespeare's samlede værker være 100%.

Nu har vi et (stort set) uendeligt univers hvor, som fysikere og kemikere og biologer kan fortælle om, tingene sætter sig sammen på forskellige måder. Sandsynligheden for at det sætter sig sammen til noget der kan blive til liv er ekstremt lille. Ligesom den er for at en abe skriver Shakespeares samlede værker ved et tilfælde. Men den er der. Der behøver ikke være nogen større intelligens bag hvordan cellerne er sat sammen, for vi kan jo i hvert fald se at der er millioner af milliarder af planeter derude hvor det ikke helt er 'gået op'.

(Simplere eksempel. Hvis jeg tilfældigt rækker hånden ned i en pose og trækker 5 tilfældige bogstaver op og sætter dem i rækkefølge, vil det i stort set alle tilfælde give noget volapyk. Men lige pludselig står der "hjælp". Betyder det at der er en højere magt der har tilrettelagt bogstaverne?)

Og hvad angår Darwin i det hele taget bragte det her ham jo i pokkers tvivl. For det han læste i bibelen om hvordan menneskene og dyrene var blevet skabt var jo fuldstændig stik modsat hvad han erfarede ved at rejse rundt og undersøge dyr. Faktisk så meget i tvivl at han i 1879 erklærede sig agnostisk, og ikke længere troede på en højere skaber.

Mulighederne for universets oprindelse

Hvis vi ser på mulighederne for universets oprindelse, så har vi følgende
muligheder:

1. Universet har en begyndelse og er opstået ud af intet ved en tilfældighed uden
nogen årsag
2. Universet har en begyndelse og har skabt sig selv ud af intet
3. Universet har en begyndelse og er skabt af en skaber
4. Universet er evigt

Kun en af ovenstående muligheder kan være rigtig mht. universets oprindelse.

Hvad angår den første mulighed (1), så er den falsk, fordi ingenting kan opstå
eller blive til af sig selv, hvilket er sanseligt. Hvis der ikke findes noget, hvordan
kan der så opstå noget ud fra denne intethed? Den, der påstår andet, benytter sig
ikke af sin intellektuelle dømmekraft, for hvor er den sanselige realitet, som viser,
at det kan lade sig gøre, at noget kan opstå ud af intet.

Kaos-teorien, som siger, at alt er opstået lige pludselig ved et tilfælde uden
nogen årsag, er blot endnu en påstand, der vil forsøge, at få menneskene til at
lukke øjnene for en skaberguds eksistens. Så ifølge Big Bang-teorien skulle
universets tilblivelse være et tilfælde, hvor tid, rum og stof fik sin begyndelse og
opstod ud af intetheden ved en eksplosion. Hvorledes kan det være, at
intetheden kan eksplodere. Den findes jo ikke. Det er sanseligt, at enhver
hændelse er afhængig og kræver en forårsager og denne frembringelse kræver en
frembringer, for hvis der ikke findes noget, hvorledes skal en ting så opstå?

Det er et sanseligt faktum, at ingenting kan opstå ud af intetheden tilfældigt,
hvilket menneskeheden har været og er vidne til i dag. Dette er også bekræftet
lige siden, der er blevet skrevet historie, og det modsatte er aldrig blevet sanseligt
bevist. Indtræffelsen af en sådan tilfældighed er derfor umulig. Kaos-teorien er
altså blot en påstand uden noget sanseligt og rationelt belæg for sin sandhed.

Den anden mulighed (2) er ligeledes falsk, fordi da vil tingen være sin egen
skaber og skabning på samme tid.

Derfor er der kun en af to realistiske muligheder tilbage for universets
oprindelse. Enten er det evigt eller også er det skabt af noget andet.


Universets afhængighed

Universet er den største realitet, vi kan opfatte. Universets eksistens er absolut,
fordi det er sanseligt. At universet ikke er evigt, men skabt af en skaber, er
ligeledes absolut. Dette skyldes, at det er absolut, at universet er afhængigt og har
behov for andet end sig selv, for universet med alle dets elementer kan ikke gå
fra en tilstand til anden tilstand uden en fremmed faktor. At universet er
afhængigt af andet end sig selv betyder, at der findes noget før universet, og
dermed er universet ikke evigt, for hvis universet var evigt, hvilket betyder, at der
ikke findes en anden eksistens før selve universet, men universet er selve den
første eksistens og oprindelsen til alt, så ville der ikke være nogen afhængighed til
en fremmed faktor, da denne ikke ville eksistere.

• Eksempelvis kan ild ikke brænde et materiale medmindre materialet er
brandbart, og hvis materialet ikke er brandbart kan ilden ikke sætte det i
flammer. Derfor er ilden afhængig af det brandbare materiale for at kunne
brænde, fordi den ikke selvstændigt kan sætte hvad som helst i flammer.

• Nogle former for syrer kan ætse nogle bestemte stoffer, mens de ikke kan
ætse andre. Derfor er disse syrer afhængige af ætsbare stoffer for at kunne
ætse, fordi de ikke selvstændigt kan ætse hvad som helst.

• Nogle grundstoffer kan reagere med bestemte grundstoffer (ex. H
[hydrogen] og O [oxygen] som kan danne H2O [vand], mens de ikke kan
gøre det med andre grundstoffer (ex. ædelgasserne såsom He [helium] og Ne
[neon]). Derfor er disse grundstoffer afhængige af en for dem
reaktionsdygtige grundstoffer for at kunne reagere, fordi de ikke selvstændigt
kan reagere hvad som helst.

• Livet er afhængigt af andet end sig selv, såsom vand og luft og af et legeme
for at kunne eksistere.

• Mennesket er afhængigt af livet og føde osv.
Og alt i hele universet er på samme måde afhængig af en fremmed faktor for at
kunne gå fra en tilstand til en anden.

Ser vi på universet som helhed, så ligger universets afhængighed i, at universet
har brug for et system for at kunne bevæge sig fra en tilstand til en anden.
Universet består af en samling himmellegemer (planeter, måner og stjerner), og
hvert himmellegeme følger et bestemt og fastlagt system, såsom en bestemt
rotation og banebevægelse, som det ikke kan ændre eller bryde ud af. Dette
system er enten en del af himmellegemet, eller en af himmellegemets egenskaber
eller også er systemet et særskilt element, der er adskilt fra universet, som
universet er afhængig af som en fremmed faktor for at kunne gå fra tilstand til
tilstand. Andre muligheder er der ikke.

• At systemet skulle være en del af himmellegemet er ukorrekt, fordi
himmellegemet følger en bestemt bane, som den ikke kan bryde ud af, og
banen er en vej, som er forskellig fra selve det fysiske himmellegeme.
Systemet, som styrer himmellegemet, og som himmellegemet bevæger sig i
henhold til, består ikke kun af selve bevægelsen, men af himmellegemets
bevægelse i en bestemt bane. Derfor kan systemet ikke være en del af
himmellegemet. Desuden er selve bevægelsen ikke en del af himmellegemet,
men det er himmellegemets handling, og derfor er systemet ikke en del af
himmellegemet.

• At systemet skulle være en egenskab ved himmellegemet er ligeledes
ukorrekt, fordi systemet ikke udelukkende er himmellegemets bevægelse og
gang, men det er himmellegemets gang i en bestemt bane. Så det drejer sig
ikke blot om selve bevægelsen og gangen, men om bevægelsen og gangen på
en bestemt og uforanderlig måde. Det er nemlig ikke ligesom, at synet er en
egenskab i øjet, men at synsevnen i øjet kun sker på en bestemt måde og
under bestemte forhold. Det samme gør sig gældende ved vandets
forandring til damp, som kun sker under bestemte forhold, som at der skal
en bestemt mængde varme til, før at vandet begynder at fordampe. Pointen
her er ikke himmellegemets gang, øjets syn eller vandets forandring, men
pointen er himmellegemets bevægelse og gang i en bestemt bane, øjets syn
under bestemte forhold og vandets forandring til damp ved en bestemt
mængde varme. Denne tilstand, som er påtvunget himmellegemet, øjet og
vandet, er selve systemet. Selv hvis bevægelse er en egenskab ved
himmellegemet, så er selve bevægelsen og gangen på en bestemt måde og
under bestemte forhold og omstændigheder ikke en egenskab ved
himmellegemet, for ellers ville det være himmellegemets egenskab at kunne
organisere sin egen gang og bevægelse, og da ville himmellegemet kunne
organisere og danne et andet system, hvis organiseringen var en egenskab i
himmellegemet. Realiteten viser os dog, at himmellegemet ikke selv er i
stand til at organisere og ændre systemet, og derfor er det underlagt og
påtvunget systemet, fordi alle himmellegemer følger faste systemer, som de
ikke kan bryde ud af, og derfor er himmellegemerne underlagt disse
systemer.

• Derfor er systemet hverken en del af eller en egenskab i himmellegemet,
men et andet element end selve himmellegemet, og derfor er universet
afhængigt af systemet for at kunne fungere og virke, som det gør, og
universet kan ikke bryde ud af dette system.

At et elment i sin opførsel er afhængigt af noget andet for at kunne fungere og
virke på en bestemt måde, dvs. er blevet pålagt og underlagt et system, så vil det
indforstået også være afhængigt af andet for at være til, fordi hvis elementet ikke
selv kan frembringe systemet, så må noget andet have gjort det, fordi systemet
ikke kan opstå af sig selv, og derved måtte der før elementet eksistere noget
andet med skaber-egenskaber, som har frembragt selve elementet og systemet og
pålagt dette system over elementet. Og hvis man er afhængig af noget andet for
at være til og eksistere, så kan man ikke være evig, og så må dette andet eksistere
før, og derved vil man have en begyndelse og vil derfor være skabt. Derfor er
hele universet ikke evigt, fordi det er afhængigt af noget, som har pålagt og
underlagt universet faste systemer, og derfor er universet skabt af en skaber.
At universet er afhængigt betyder, at det er skabt, fordi idet det er afhængigt, så
har det indforstået ingen evne til at frembringe og skabe noget ud af intet, dvs.
ingen evne til at frembringe den ting, som universet er afhængig af, og derfor er
universet ikke en skaber, men denne skaber må være noget andet end universet,
og som har gjort universet afhængigt. Da universet ikke er Skaberen, kan det kun
være en skabning, fordi enten er man en skaber, eller også er man en skabning,
og en tredje mulighed findes ikke, da vi lige har bekræftet skabelseshændelsen.
Desuden kan det element (her universet), som er afhængigt af noget andet, ikke
være evigt, fordi det evige ikke er afhængigt af noget, da det evige eksisterede før
alt andet, og ingenting eksisterede før det evige. Derfor er universet ikke evigt,
men skabt af en skaber.

Da vi har bekræftet, at universet er skabt, så indbefatter det også, at
mennesket, livet, dyrene, planterne og alt, hvad der findes i universet er skabt.
Mulighederne for Skaberens oprindelse
Denne skaber er enten:

1. opstået ud af intetheden, eller
2. har skabt sig selv, eller
3. er skabt af en anden, eller
4. evig.

At skaberen skulle være opstået ud af intethed eller have skabt sig selv er falsk,
som tidligere opklaret.

At skaberen er skabt af en anden er ligeledes falsk, fordi i dette tilfælde vil
skaberen være en skabning, og man kan ikke både være en skaber og en
skabning. En skaber er et væsen, som har egenskaben til at kunne frembringe og
skabe noget ud af intet, og en skabning er noget, som ikke har denne egenskab,
fordi ellers kunne den skabe de ting, den var afhængig af, og dermed vil den være
uafhængig. Så man kan ikke både være en skaber og en skabning, da det er to
modsætninger.

Derfor er skaberen evig, uden nogen begyndelse. Opstiller vi mulighederne for
hvem den evige skaber kan være, finder vi tre muligheder:

1. Naturen.
2. Materialet.
3. Allah.

Naturens afhængighed

Man kunne fristes til at sige: Samlingen af tingene i universet og det system, der
indretter disse i en bestemt orden, kunne jo fuldkommengøre hinanden og
dermed være uafhængige tilsammen!

Denne påstand er falsk, fordi tingenes bestemte indretning, såsom at det
præcist tager et år for Jorden at cirkulere rundt om solen en omgang, kommer
ikke alene fra systemet, fordi uden tilstedeværelsen af tingene, som bliver
indrettet, vil der ikke være noget system.

Tilsvarende kommer den bestemte indretning heller ikke fra tingene, fordi at
tingene findes, skaber ikke automatisk og uundgåeligt et system, og eksistensen
af tingene får ikke tingene til selv at indrette sig selv uden en, der indretter dem.
Ligeledes kommer den bestemte indretning af tingene ikke fra samlingen af
tingene og systemet, fordi tingenes bestemte indretning og opførsel udelukkende
sker ifølge en bestemt tilstand, som både systemet og tingene er underlagt. Så
denne bestemte tilstand for systemet og tingene er det, der giver den bestemte
indretning. Derfor er den bestemte tilstand tvunget over systemet og tingene og
indretningen sker kun ifølge denne bestemte tilstand.
Da denne bestemte tilstand, hverken kommer fra tingene, systemet eller
samlingen af tingene og systemet, så må den komme fra et fremmed element.
Derfor er naturen, som består af tingene og systemet, der indretter disse ting,
afhængig af noget andet end sig selv, et fremmed element.
Materialets afhængighed

Kommunisterne påstod, at alt hvad der findes i denne eksistens, ikke er andet
end materiale, men blot i forskellige former og tilstande, og at dette materiale
ikke er afhængigt af andet end sig selv, da det fuldkommengører sig selv, og
dermed er det evigt.

Denne påstand er falsk, fordi hvis man går ud fra, at alle tingene er den samme
grundsubstans, nemlig materiale, og at materiale A er afhængig af materiale B og
materiale B er afhængig af materiale C og materiale C er afhængig af materiale A
osv., så er disse materialers afhængighed af hinanden et bevis på, at hvert enkelt
af dem ikke er evigt. At materialerne fuldkommengører hinanden og dækker
hinandens behov, sker ikke på en fuldstændig måde, men sker ifølge en bestemt
orden og indretning, og fuldkommengørelsen kan ikke ske uden om denne
bestemte indretning, som er blevet påtvunget materialerne. Derfor er alle
materialerne afhængige af noget andet end sig selv, nemlig afhængig af den, der
har påtvunget denne bestemte indretning over materialerne.
Eksempel: Kommunisterne siger, at varme er et materiale og vand er et
materiale, og for at vand kan blive til damp, så har vandet brug for varme, og
dermed påstår de, at materialet ikke har brug for andet end materiale, for at
materialet kan ændre sig til en anden form for materiale.

Men virkeligheden viser det modsatte. For at vand skal forandre sig til damp,
så har vandet brug for en varme med en bestemt temperatur, og ikke bare varme.
Varmen er en ting, og det at varmen kun kan påvirke vandet, så det damper, ved
en bestemt temperatur, er en anden ting. Det at varmen kun kan påvirke vandet
ved en bestemt temperatur og det at vandet kun kan blive påvirket af varmen
ved en bestemt temperatur, betyder at denne bestemte indretning ikke kommer
fra vandet, for ellers kunne det lade sig påvirke, som og når det ville, og det
betyder, at denne bestemte indretning heller ikke kommer fra varmen, for ellers
kunne den påvirke, som og når den ville. Dvs. at denne bestemte orden og
indretning ikke kommer fra materialet. Derfor er materialet afhængig af den, der
har fastlagt denne bestemte orden for materialet, så det kan påvirke hinanden
eller blive påvirket af hinanden. Da materialet er afhængig af andet end sig selv,
så er materialet ikke evigt, fordi den evige ikke er afhængig af nogen eller noget.
Desuden har materialet ingen skaberegenskaber og kan derfor ikke være den
evige, da den evige er hævet over at have begrænsede evner og at være indrettet
ifølge en bestemt og fastlagt orden, og dermed skal have skaber-egenskaber. Og
da materialet ikke er en skaber, så har den en begyndelse og er dermed en
skabning.

Således er skaberen hverken materialet eller naturen, men Allah (swt)
Så uanset hvad vi sanser i denne eksistens, så er det et spor og et bevis på
eksistensen af denne skaber, da alt i denne eksistens er afhængigt og dermed ikke
evigt, men skabt, og derfor må der være en evig skaber, der skabte denne
eksistens ud af intet.

Skaberens enhed

Hvis det antages, at der findes to skabere til denne eksistens, så har vi følgende
muligheder i tilfælde af en indbyrdes uenighed, hvor den ene ønsker at give liv til
en krop, mens den anden ønsker en livløs krop – eller hvis den ene ønsker at
bevæge et legeme, mens den anden ønsker legemets stilstand:

1. Enten sker begge de to skaberes vilje

2. Eller også sker ingen af de to skaberes vilje

3. Eller også sker kun den ene skabers vilje

Den første mulighed er udelukket, fordi et legeme ikke både kan være levende og
livløst, eller være i bevægelse og stilstand samtidigt, da det er en modsætning.

Den anden mulighed kan heller ikke lade sig gøre, da legemet enten skal være i
bevægelse eller stilstand, eller være levende eller livløst. Derudover hvis de ikke
kan gennemføre deres vilje, vil de begge være afmægtige og være afhængige af
nogen, som har givet dem disse begrænsede egenskaber, og dermed kan de ikke
være evige og skabere, men skabninger.

Derfor er det kun den enes vilje, der kan trænge igennem. Så den, der ikke kan
få sin vilje gennemført, er afmægtig og begrænset i sine evner og er afhængig af
den anden for at kunne skabe noget, og dermed kan der ikke være mere end en
skaber.

Det andet tilfælde er, at de altid er enige. Det er forkert at komme med denne
påstand uden først at se på mulighederne. Hvis den ene ikke kan skabe uden at
være enig med den anden først, så er denne afmægtig og afhængig og kan således
ikke være skaber. Og hvis den ene kan skabe uden at være enig med den anden
først, så er den anden afmægtig og svag, fordi dennes indflydelse over den
andens skabelsesevne og skabelse vil være begrænset.

Dette kan også formuleres på en anden måde. Hvis de fuldkomne egenskaber
som almægtighed og uafhængighed og skabelsesevne er fordelt blandt dem i 50
% og 50 %, så kan ingen af dem være evige, da de er afhængige af nogen, som
har underlagt dem denne bestemte procent.

Hvis de begge er 100 % fuldkomne, så er der følgende muligheder. Hvis den
ene ikke kan tilintetgøre den anden, så er denne afmægtig og har begrænsede
evner, og er dermed ikke evig, da denne er afhængig af nogen, som har givet
denne disse begrænsede egenskaber. Og hvis den ene godt kan tilintetgøre den
anden, så er den anden afmægtig og svag.

Jeg tror at der findes en levende Gud som døde for os ..... JEG VED AT GUD EKSISTERE

**MODSVAR TIL MOMO2990**

Hej.. Jeg bliver lige nødt til at sige noget til momo.

"Mulighederne for universets oprindelse

Hvis vi ser på mulighederne for universets oprindelse, så har vi følgende
muligheder:

1. Universet har en begyndelse og er opstået ud af intet ved en tilfældighed uden
nogen årsag
2. Universet har en begyndelse og har skabt sig selv ud af intet
3. Universet har en begyndelse og er skabt af en skaber
4. Universet er evigt"

Hej.. Jeg bliver lige nødt til at sige noget til momo.
Du siger at det ikke er muligt at noget kan opstå ud af ingen ting. Hvis du studerer Heisenberg usansynlighedsprincipper (bare slå det op på wiki - Heisenbergs uncertainty priciples), så vil du finde ud af, at hvis massen er tilpas lille, så er det rent faktisk muligt at noget kan opstå uf af ingenting. Det er både bevist og observeret i laboratorier.

Du går også helt utroligt meget op i sanselige realiteter. Jeg er ked af at sige det, men de er det dårligste argument imod noget som helst andet end menneskets naivitet og svagheder. Bare kig på et tilfældigt optisk bedrag, og det vil blive tydeligt, hvor upræcist vi sanser. Menneskets sanser er så nemme at manipulere, at de ikke på noget som helst tidspunkt kan tages for 100% gode varer.

"Ser vi på universet som helhed, så ligger universets afhængighed i, at universet
har brug for et system for at kunne bevæge sig fra en tilstand til en anden.
Universet består af en samling himmellegemer (planeter, måner og stjerner), og
hvert himmellegeme følger et bestemt og fastlagt system, såsom en bestemt
rotation og banebevægelse, som det ikke kan ændre eller bryde ud af. Dette
system er enten en del af himmellegemet, eller en af himmellegemets egenskaber
eller også er systemet et særskilt element, der er adskilt fra universet, som
universet er afhængig af som en fremmed faktor for at kunne gå fra tilstand til
tilstand. Andre muligheder er der ikke."

Her vil jeg komme med en ny mulighed; at universet ER systemet hvori alle himmellegemer bevæger sig. Disse bevægelser er sat i gang af et indledende bølge af energi, der i og for sig godt kunne være skabt af ingenting, som bevist af Heisenberg.
Denne mulighed giver meget mere mening i forhold til den fysiske forståelse af universet, som vi ser den idag. den understøtter Einsteins Specielle Relativitetsteori og Hubbles Lov (der viser os at universet udvider sig - der bliver ikke MERE plads, men derimod bliver den plads der allerede er, strukket ud. Alt dette er bevist og observeret.).

"• Eksempelvis kan ild ikke brænde et materiale medmindre materialet er
brandbart, og hvis materialet ikke er brandbart kan ilden ikke sætte det i
flammer. Derfor er ilden afhængig af det brandbare materiale for at kunne
brænde, fordi den ikke selvstændigt kan sætte hvad som helst i flammer.

• Nogle former for syrer kan ætse nogle bestemte stoffer, mens de ikke kan
ætse andre. Derfor er disse syrer afhængige af ætsbare stoffer for at kunne
ætse, fordi de ikke selvstændigt kan ætse hvad som helst."

Når du siger det her, så er det simpelthen fordi du ikke ved hvad du snakker om. Ild er ikke afhængigt af noget som helst. Ild er defineret som varm gas. Varm gas=ild. På den måde er det utroligt nemt at se, at ild IKKE er afhængigt af fx træ. Varm gas er varm gas uanset om der er kul i nærheden.
Det samme med syrer. En syre er defineret ved, hvor god den er til at afgive H+-ioner til sine omgivelser, og ikke HVAD den afgiver H+-ionerne til. Den er defineret i og ved sig selv og er IKKE afhængig.

Så svært som det kan være at forstå, så er mennesket også bare en stor kompliceret kemisk process. Disse kemiske processer er, selvom vi endnu ikke forstår dem til fulde, 100% i stand til at forløbe AF SIG SELV. Disse processer er ikke afhængig af udefrakommende indblanding.

Ud fra alle disse argumenter ser jeg ingen grund til at der er behov for udefrakommende indblanding til at få noget som helst til at ske på jorden og i vores univers.

Og her til sidst vil jeg bare lige sige, at selvom forestillingen om en skaber ikke kan modbevises, kan ALLE nuværende religioner modbevises. Hinduisme, kristendom, islam, jødedom, asetro, osv. har alle sammen både modsigende budskaber og naturstridige hændelser der gør at de må være falske.
HVIS en skaber har skabt universet, er det med alle de fysiske regler vi kan observere, og det uden omtanke for menneskeracen og ikke noget tryl noget med at genoplive døde mennesker eller en ulv der sluger verden.

Undskyld den blev så lang, men der var en del ukorrekt information fra momo2990

Jeg er enig med SimSiggaard, dejligt langt og velargumenteret indlæg i forhold til momo. Det simpleste argument jeg kan give for at gud ikke eksisterer, er at hvem skabte gud, og hvis du siger, at skaberen er evig, og derfor altid været der, så modsiger du dig selv. Da der netop må have været noget før denne evige skaber. "Gud er menneskets opium" - Karl Marx, selvom jeg ikke er tilhænger af marxisme, så synes jeg det er et godt citat at bruge.

et svar til visselig Inkompetente personer..

"Du går også helt utroligt meget op i sanselige realiteter. Jeg er ked af at sige det, men de er det dårligste argument imod noget som helst andet end menneskets naivitet og svagheder. Bare kig på et tilfældigt optisk bedrag, og det vil blive tydeligt, hvor upræcist vi sanser. Menneskets sanser er så nemme at manipulere, at de ikke på noget som helst tidspunkt kan tages for 100% gode varer."


kommentarer:

Nogle mener el. kan spørger: findes der noget man kan kalde for "realitet"? alt hvad vi ser i denne verden er en illusion, ikke sandt? eller upræcise sanser ? hvad er for eksempel realiteten af rød? er rød, rød? hvem navngav rød, og rød da de navngav den, hvad så de? er din rød, min rød? er rød i virkelighedem grøn for dig, men du ser grøn som rød, når jeg udpeger rød for dig? hvordan ved man, når man ser rød, om det er den samme rød som alle andre ser?

Da vi ikke hører om et epidemisk antal mennesker, der pløjer over vejen for rødt lys som havde fejlfortolket det som grønt eller gult, og heller ikke hører om et massivt antal mennesker, som slubrer benzin i sig, og tygger sten og græs, med forståelsen af, de er mad og vand kan vi trygt gå ud fra, at reliteten ikke lyver, og at sanserne ikke bedrager vedrørende mange ting. og i tilfælde hvor absolutte realiteter forvrænges, så er det undtagesen, og årsagen bag denne forvrængning kan spores tilbage til en specifik kilde som for eksempel en person der er sindssyg, fuld, på stoffer, eller et eller andet teknologisk trickværk .

Derfor kan vi være enige om bestemte ting fordi de er absolutte. hvis mennesker fulgte dette tanketrit, ville menneskeheden selvdestruere. selv dem der taler for ideen om, at "intet er virkeligt" , de iværksætter ikke dette synspunkt i deres egen hverdag. det er udlukkende teoretisk gætværk....
og her tryller man, og manipulere med virkeligheden

Altså skal mennesket bruge sin forstand til at bedømme realiteten omkring sig, og dermed konkludere at der sandelig eksisterer en skaber bag universet, mennesket og livet. for dette er hvad intellektet skal bruges til...



der kommer noget mere snart
om (hvorfor videnskaben ikke kan bevise en skabers eksistens)

"Nogle mener el. kan spørger: findes der noget man kan kalde for "realitet"? alt hvad vi ser i denne verden er en illusion, ikke sandt? eller upræcise sanser ? hvad er for eksempel realiteten af rød? er rød, rød? hvem navngav rød, og rød da de navngav den, hvad så de? er din rød, min rød? er rød i virkelighedem grøn for dig, men du ser grøn som rød, når jeg udpeger rød for dig? hvordan ved man, når man ser rød, om det er den samme rød som alle andre ser?"

Hvis du kunne lidt fysik, så ville du vide at farven rød er defineret ved en fotons bølgelængde på ca. 700 nm. Der er altså en klar definition af farven rød. Hvorfor kommer du dog ind på navngivningen?? Det er jo forskelligt sprog for sprog. Man ved det er den samme rød, da det er samme bølgelængde, alt andet skyldes det enkelte individs måske farveblindhed eller andre sygdomme..

Igen konkluderer du på et tyndt grundlag at der findes en skaber.

Momo, du argumenterer stadig ikke for at der er en gud. Blot for at der sandsynligvis er nogle absolutte realiteter.

Hvis jeg nu skal spille djævlens advokat og spørge om sanserne ikke lyver, så tag en helt lige kæp, stik den i en flod, og kom tilbage når du også ser den som 100% lige når den er under vandet. Det kan du ikke. Vandets brydning snyder sanserne i det tilfælde. I tusmørke fungerer dine receptorer for farvet lys heller ikke, og du bliver nærmest farveblind. Efter du har ædt en ordentlig omgang chili kan dine smagsløg være fuldstændig uresponsive. Følesansen er i sig selv utrolig upålidelig, (Fantomsmerter, f.eks. Hvordan kan det gøre ondt i en arm man ikke har?) Så nu har vi reelt kastet tvivl på hvor meget man kan stole på synet, smagssansen og følesansen. Hvad med bugtalere? Det imponerende ved dem er jo at det virker til at det er deres dukke der taler. Men det ved vi jo af erfaring at det kan de ikke, så det må bare være bugtaleren der snyder vores hørelse. Hvor satan er vores sansers umiddelbare ufejlbarlighed nu blevet af?

Og nej, vi kan ikke med videnskab bevise en skabers eksistens, eller vice versa. Men lad mig nu prøve med Bertrand Russell's gamle eksempel. "Hvis jeg foreslår at mellem jorden og Mars befinder der sig en porcelænstepotte, roterende om solen i en elliptisk bane, vil ingen kunne modbevise det, givet at jeg tilføjer at tepotten er tilpas lille til ikke at kunne ses på nogen måde fra jorden. Men hvis jeg nu går videre og siger at siden min påstand ikke kan modbevises, er det en utilgivelig antagelse fra menneskehedens fornuft at tvivle på det, vil folk, som de burde, mene at jeg taler nonsens. Men hvis denne tepottes eksistens stod beskrevet i ældgamle bøger, læst op om som hellig sandhed hver søndag, og indstillet i folks tanker fra barnsben, ja da er tilbageholdenhed i at tro på dens eksistens et tegn på eccentricitet, og sende tvivleren til en psykiater i vores tid, eller for inkvisitionen i tidligere tider.

Momo, hvis du så fast insisterer på, at det er sanselige realiteter, der styrer verden, så kan der samtidigt heller ikke være noget absolut. Det er simpelthen på grund af den måde mennesket er på. Hvem skulle bestemme hvem der havde ret? En foretrækker rød, hvor en anden hellere vil have blå - En foretrækker bananer, en anden pærer. Der er dem der sværger ved en kæmpe bøf på grillen, og der er dem som er allergiske overfor protein, og faktisk vil dø af at spise en sådan.

Det lyder også som om, Momo, at du tror, at jeg ikke tror på, at noget er virkeligt/reelt. Det har jeg IKKE sagt. Men jeg tror ikke på, at alle mennesker har de samme referencerammer, og at vi derfor bliver nødt til at lave objektive metoder og standarder, og opfinde måder hvorpå man kan formulere noget fuldstændigt utvetydigt (fx. matematik), således at vi kan få skabt noget konstruktivt, der gavner flest mulige.

Jeg skulle selv lige til at komme med te-potte-argumentet, da jeg så, at du havde kommet med det Exerci
Det er egentlig en ret vigtig pointe han kommer med, Momo. Hvis du er af den opfattelse, at hvis noget ikke kan modbevises, så må det være sandt - så har du sat dig i den uoverskuelige situation, at du bliver nødt til at acceptere ALLE påstande, der inbygget i sig, har et element der ikke kan modbevises. Fx. har jeg Loch Ness-uhyret hjemme i baghaven lige nu. Den har bare Harry Potters usynlighedskappe over sig, så man ikke kan se den. Jeg håber du kan se pointen.

Med hensyn til, hvad intellektets formål er, så er det en rent evolutionær hændelse, og har derfor ingen højere mening, end at kunne reproducere sig selv.
Men vi kan jo altid diskutere, hvad vi så synes er bedst at bruge vores intellekt til. Personligt synes jeg, at vi skal bruge den til at finde ud af så meget om vores verden og univers som muligt, og lade være med at spilde det på, fx, desperat at prøve på, at passe natulige hændelser ind i en forudindtaget, overnaturlig konklusion, der klart ikke holder vand.
Men det er selvfølgelig bare min mening.

det er en artikel som jeg bygger mig mit forståelse og standpunkt.

Islamisk Overbevisning og
Rattiionalitet

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende indflydelse i de sidste 50 år har resulteret i, at mange mennesker har forladt deres religiøse tro og adopteret videnskabens anskuelse, som konkluderer, at der ikke er behov for en skaber.

Navne som Richard Dawkins1, en standhaftig ateist, som regelmæssigt latterliggør dem, der tror på en skaber og mener, at enhver person der har Iman på Allah, modstrider menneskets opsætning totalt.

Videnskabsfolk såvel som dem, der er bedåret af opdagelserne i videnskabens verden har i årenes løb udviklet en række teorier, som for dem beviser, at der ikke findes noget, der hedder en skaber. Disse teorier eller argumenter kan kategoriseres på følgende måde:

Videnskabsteorier - baseret på det faktum, at Allah aldrig er blevet set, hørt eller rørt, så hvordan kan Han eksistere, og alting er blot forskellige former bestående af atomer (materie), så der er ikke et behov for en skaber.

Moralske argumenter - For eksempel, hvordan kan en skaber eksistere og skabe så megen ondskab, korruption, fordærv, krig og ødelæggelse i verden? Fordi Allah
ville da vel være alle gode ting, såsom kærlighed, fred og nåde.

Logiske argumenter - Idéer udviklet fra logik, blandt andet; hvis Allah er almægtig, kan Han så skabe
en sten, som er så tung, at Han ikke kan løfte den, og andre spørgsmål såsom; kan Allah skabe en væg, som selv Han ikke kan klatre over. Kultteorier - Disse teorier er blandt andet, at vi måske eksisterer i en matrix, rumvæsner kan have skabt os eller selv djævlen kan have skabt os.
Før vi kigger på disse argumenter, så skal det være forstået, at de alle er designet til at prøve at bevise, at der ikke er et behov for en skaber.

1) da.wikipedia.org/wiki/Richard_Dawkins

Videnskabens Begrænsninger

Der hersker ingen tvivl om, at videnskabens udvikling i løbet af de sidste 200 år har ført til skabelsen og opfindelsen af teknologi og research, som ville have været utænkelig for alle i det 18. århundrede. Den genetiske make-up af mennesker, opdagelsen af DNA og motorkøretøjet osv., er blot nogle af de succeshistorier i den videnskabelige udvikling. Men mange mennesker, der er fortryllet af videnskaben, har forsøgt at bruge dette til at foreslå, at der ikke findes en skaber. Dette er dog et komplet misbrug af videnskaben; dette kan ses hvis vi kigger på, hvordan videnskaben konkluderer fakta.

Forskeren ville udføre et eksperiment i et laboratorium og ville underlægge den ting der undersøges, for forskellige forhold, såsom ekstrem varme eller kulde, og derefter se hvordan den vil reagere i forhold til hvordan den ville reagere i sit normale miljø. Herfra ville fakta derefter blive konkluderet. Altså kan denne videnskab ikke eksperimentere med disse ting, som er uhåndgribelige, såsom idéer, love, historie, adfærd og ting, som er udenfor universet. Dette er fordi alle disse ting ikke er håndgribelige. Man kan ikke tage dem ind i et laboratorium, og varme dem op eller fryse dem ned.

Derfor er det umuligt for videnskaben at eksperimentere med Allah
, netop fordi Allah ikke kan eksperimenteres med. Mange forskere har argumenteret for, at der ikke er behov for en skaber, fordi alt hvad vi ser i universet såsom planeter, mennesker, stjerner osv., blot er forskellige former for materie. De er ikke andet end atomer, som er arrangeret på en bestemt måde, og når et menneske eksempelvis dør, så bliver det til støv, som er en anden form for materie. Men det er fysisk umuligt for noget som helst at skifte fra en tilstand til en anden på egen hånd. Vand kan ikke blive til damp på egen hånd, og is kan ikke blive til væske. Begge to behøver noget andet for at lave overgangen. For at vand kan forvandle sig til damp, så har det brug for varme, og for at is kan blive til væske, har det brug for en bestemt mængde kulde. For at forvandlingen kan forekomme, er det ikke nok med en hvilken som helst mængde kulde eller varme, men derimod en specifik mængde er nødvendig, dvs. damp vil ikke blive dannet fra vand, medmindre varmen er 100 grader; for 80 grader vil ikke danne damp. Hvorfor vil dette kun forekomme ved 100 grader? Hvorfor ikke ved enhver anden temperatur? Dette er fordi vandet, varmen og dampen ikke har noget at sige i denne afgørelse. Reglen om at ændre sig fra vand til damp ved 100 grader blev pålagt over dem - de havde ikke noget valg; hvis de havde et valg, kunne de forvandles ved enhver temperatur,
ikke kun ved 100 grader. Dette viser det er forkert at formode tingene blot er materie eller atomer, idet noget andet end dem nedfælder love og kontrollerer tingene; dette kan kun være skaberen.

Godt og Ondt

Mange mener, at det ikke er din erkendelse af Allah(swt) eller det at følge en religion der gør dig til en god person. Derimod er det tilfældet, hvis du har gode moralske egenskaber som ærlighed, kærlighed, fred og barmhjertighed osv., og hvis disse er de bedste moralske egenskaber, hvordan kunne Allah så tillade så meget undertrykkelse, krige, lidelser og katastrofer i verden? Dette må da bevise, at der ikke findes en skaber?

Dette argument indeholder flere problemstillinger, fordi det formoder Allah(swt) er ligesom et menneske med moralske egenskaber, og det formoder mennesket skabte disse egenskaber, altså må Allah (swt) også besidde dem. Hvis Allah var ligesom et menneske, så betyder det Allah vil blive gammel og dø en dag, ligesom mennesker. Dette ville være absurd at mene. At placere skylden for eksistensen af problemer rundt omkring i verden er endnu mere absurd, fordi de alle sammen er menneskeskabte.

Den første verdenskrig blev startet af England, fordi Tyskland truede Europa. Anden verdenskrig blev igen startet af England sammen med Rusland og Frankrig fordi Hitler ekspanderede Tyskland. Krigen i Irak blev startet af USA på grund af olie. Krigen i Kashmir blev stort set skabt af briterne, da de gav et muslimsk land til Indien, og til sidst, problemerne i Mellemøsten blev skabt af England, som skabte staten ’Israel’ over folket i Palæstina. Undertrykkelsen rundt omkring i verden skabes og opretholdes af mennesker, og ikke Allah
.

Det skal være logisk…

Folk der rejser logiske argumenter beviser overhovedet ikke, at Allah(swt) ikke eksisterer. Derimod rejser de cirkulære argumenter, som ikke ender nogen steder. Om Allah(swt) kan løfte en sten, flyve eller klatre osv., beviser slet ikke, at Han (swt) ikke eksisterer. Disse spørgsmål er forkerte i sig selv, da man ikke kan besvare dem korrekt, uanset hvordan man besvarer dem. De ligner spørgsmål som, ”Er Tyskland det største kontinent i verden?” Det er det tydeligvis ikke. Men det betyder Tyskland er et kontinent, bare ikke det største. Problemet her er, at det spurgte spørgsmål var forkert, fordi det modstred definitionen af Tyskland, som er, at det er et land i Europa. Et lignende spørgsmål ville være at spørge, ”Kan katten tale kinesisk?” At svare ja er irrationelt, og at svare nej vil betyde, at katten ikke kan tale kinesisk, men at den kan tale. Igen var spørgsmål forkert, fordi det formoder katte kan tale.

Altså er logiske argumenter faktisk ulogiske, fordi de modstrider definitionen af hvad en skaber er. Så at løfte, klatre og kaste osv., er menneskelige egenskaber. Hvordan kan mennesker bruge deres egenskaber til at beskrive Allah(swt)? Det skabte påvirker ikke skaberen.

Kultteorier
Man skulle tro, med udviklingen af videnskab, at flere og flere folk ville konkludere, at tegnene i verden viser os, at der findes en skaber. Men desværre er flere og flere folk begyndt at tro på det mærkelige og forunderlige. Keanu Reeves’ film om Neos kamp mod en eller anden overnaturlig magt kaldet, ’The Matrix’, som kontrollerer alt, rejste muligheden at livet som vi kender det, måske ikke er hvad det ser ud til at være; nogen, såsom en gruppe forskere i USA kaldet Clonaid, siger endda, at mennesker blev skabt af rumvæsner.

Problemet her ligger i metoden for tænkning, som er alting er muligt; der findes ikke noget der hedder en absolut sandhed. Denne type tænkning fremelskes i vesten, fordi kritisk tænkning er sundt, og sikrer blot, at de underligste teorier forbliver, idet de kan modstå prøven fra enhver mistænksom tænker. Men idéer som, ”Vi kommer fra rumvæsner”, osv. er fysisk ubeviselige og kan ikke bekræftes af dem der tror på dem. Og der er slet ikke noget bevis for en Matrix. Faktisk kan læseren aldrig vide om skribenten af denne artikel er et menneske eller et rumvæsen. Sådan en tænkning er irrationel, og afholder faktisk en fra nogensinde at blive overbevist om afgørende ting, som kan bekræftes.

Islam og Forstanden

Ved at bruge vores forstand og sanser, bestående af berøring, lugt, smag, hørelse og syn, som de fleste mennesker har, kan vi vurdere alt omkring os og konkludere at intet i universet eksisterer på egen hånd. Om end bladet på et træ, planter, computere og biler osv., er de afhængige af andre ting, for at fungere og overleve, og de er alle sammen begrænset af de universelle love, som de ikke kan overskride. Dette indikerer, at de ikke kan have skabt sig selv, og ikke kan leve for evigt på grund af deres afhængighed af andre ting for at eksistere, som betyder der skal noget andet end dem, som frembragte deres eksistens.

Skaberen kan ikke have nogen af det skabtes egenskaber, da det ville placere skaberen i en tilstand af at være skabt. Når den korrekte tænkningsproces anvendes, er det uundgåeligt, at alle mennesker vil komme frem til konklusionen om en skaber. Det er kun afvigende tænkning, som har tilladt evolutionære idéer at vinde indpas og stor opmærksomhed. Den islamiske verdensanskuelse er en rationel overbevisning, som bygger på forstanden. Over 60 % af Qur’anen omtaler Allahs(swt) skabelser og påbyder alle til at tænke over det skabte. Der er mange Ayaat i Qur’anen der anmoder alle mennesker om at tænke og overveje:

”Blev de skabt ud af intet, eller er de (selv) skaberne? Skabte de himlene og Jorden? Nej, de er slet ikke sikre (på noget som helst)!” [At-Tur 52:35-36]

Og:

”Sandelig! I skabelsen af himlene og jorden og nattens og dagens vekslen, er der visselig tegn for et folk, der har forståelse.” [Aal ’Imran 3:190]

Gennem brugen af den rationelle metode, kan vi afgøre hvilke teorier der er korrekte, og hvilke teorier der er totalt irrationelle.

Momo, du argumenterer stadig ikke for at der er en skaber. Du argumenterer blandt andet for at skaberen ikke kan have part i det skabte. Vil det sige, at siden jeg eksisterer, så er den part der hedder 'at eksistere' ikke en del af skaberen?

Du har ret i at meningsløse sætninger som "Kan Allah lave en sten så tung han ikke selv kan løfte den?" er, dybest set, meningsløse. (Svaret er for øvrigt: Ja. Og så ville han løfte den alligevel.)

Momo, på samme måde kan vi argumentere for at det kun er afvigende tanker, ikke ensartede, der har skabt noget som helst. Hvorfor? Fordi hvis en tænker der tænker ensartet med de forrige tænker kan opfinde noget, så ville en tidligere tænker have gjort det samme. Altså må det være dem der beslutter sig for at tænke anderledes der skaber fremskridt, ikke dem der tænker identisk med forgængerne. Det er for øvrigt også kun afvigende tænkning der gør at vi kan sidde her og skrive på internettet.

Din tekst er hovedsagelig et angreb på en stråmand, nemlig den position at vi intet ved om noget som helst. Til gengæld afviser du eksistensen af en matrix med at der slet ikke findes nogle beviser for denne matrices eksistens. Det samme er gældende for Allah, Gud, Jehova, Ra, Zeus, Odin, og Xenu. Der er ikke på noget tidspunkt en tvingende logisk nødvendighed for nogle af disses eksistens. At noget kan skabes fra 'ingenting' vises blandt andet i kvantemekanikken hvor det sker. At en ting godt kan have to modstridende egenskaber på en gang viser sig sjovt nok også i kvantemekanikken. Det giver ikke mening i en samtale at sige "Denne bil er helt blå og helt rød". Men man kan godt når man snakker om lyspartikler, for eksempel, sige: "Dette lys er en partikel. Det er også en bølge", selvom definitionen på hver af dem udelukker den anden som en mulighed.

Men den rationelle metode er sgu ikke noget godt bud på noget som helst. I europa fandt vi allerede ud af i 1600-tallet at det var en rimelig ynkelig måde at forsøge at få vished om noget som helst. Galilei slog lidt den tankegang, at man via rationel diskussion kunne få vished om verdens struktur, ihjel. Kan da fortælle dig at det burde være klart for enhver at en sæk fyldt med 500 kilo bly falder hurtigere end en sæk fyldt med træ. Det...gør den bare ikke. Ikke med en faktor der ikke er vindmodstanden som er rimelig minimal for dem begge to.

gud er noget opreklameret pis .. og biblen er lavet af nogle gamle nørder

det eneste rigtige er nordisk mytologi

Jeg er nu også af den overbevisning at han blev skabt i frygt for døden, og der ikke er nogen gud til stede. Så er spørgsmålet vel også bare: Hvad er gud? ;-)

http://www.godekarakterer.dk

Selvfølgelig findes Gud